Af Peter Brandt Baumgartner, kommunikationsmedarbejder

Tabitha Burrell er præst, og hun har i sit arbejde ekstra stort fokus på kirkens sociale arbejde og diakoni. Det er en opgave med mange facetter.

En onsdag i februar træder jeg ind i Nygårdskirken i Brøndby. Her har jeg sat Tabitha Burrell i stævne. Hun er præst i kirken, og hun er blandt andet ansat med fokus på kirkens sociale arbejde – det, vi kalder diakoni. Og det er netop diakonien, vi skal snakke om.

Nygårdskirken ligger som et åndehul af lysegrå mursten blandt lejlighedskomplekser og højhuse, og ved siden af en gennemfartsvej, der leder hen til Kvickly og McDonalds. Det er en kirke, der på alle måder slår med på livets puls. Og selvom Tabitha Burrells præstekontor føles som en tryg, lille samtalehule, så er vinduerne ud til trafikken et billede på en kirke, der rækker langt udover kirkerummets vægge.

Kirken skal møde folk, hvor de er 

”Når man ligger et sted, som vi gør – tæt på højhusene, tæt på ældrecentret og tæt på de kommunale tilbud – så er det ret naturligt at forholde sig til der, hvor man er”, siger Tabitha Burrell om kirkens sociale arbejde. Noget af det, som Nygårdskirken har størst succes med er arrangementer, hvor fællesspisningen er i centrum. Her fremhæver præsten arrangementet ÅbenDør, som foregår hver torsdag aften. Det er et tiltag, som er drevet af sognemedhjælperen, Annika, med hjælp fra frivillige kræfter. De frivillige laver maden, går til hånde og rydder op i lokalerne. Bagefter afholder diakonipræsten en aftenandagt i kirken, hvor alle kan deltage. Her kan man også tænde et lys på lysgloben ved alteret.

”Man skal få en fornemmelse af, hvad det er for nogle mennesker, der er, og hvad de har brug for. Det kan godt være, at man som præst har nye, gode ideer med at spise vegetarisk eller være en god rollemodel. Men måske er det ikke det, der er brug for lige her. Derfor er det vigtigt at stikke en finger i jorden og mærke, hvad folk har brug for i kirken”, siger Tabitha Burrell. Hun påpeger dog, at man ikke skal stoppe med at finde på nye, spændende tiltag – man skal bare altid have øje for, hvad menigheden har brug for, og hvad kirkens geografiske placering inviterer til.

Der er brug for dig – ja, lige præcis dig!

For mange mennesker er kirken ét tilbud blandt flere fra velfærdssamfundets sociale institutioner. Så hvad er forskellen på folkekirkens sociale arbejde og på et besøg på kommunen eller i aktivitetshuset? Præst Tabitha Burrel siger: ”Det er altid et godt fundament, at hvis alt falder fra hinanden, så har vi Ordet at stå på. Og det betyder noget, at der er handling bag forkyndelsen”. Her påpeger hun, at kirken i forkyndelsen har et andet syn på mennesker end det, man måske møder andre steder i samfundet. Kirkens sociale arbejde er nemlig baseret på, at noget er større end os selv, og det er denne bevidsthed, der skaber hele grundlaget for hele det sociale arbejde, reflekterer Tabitha. For præsten indebærer diakonien også, at det ikke altid er et system eller et samfund, der bærer os videre i livet og viser os omsorg midt i en krise eller en sorg: ”Det handler ikke altid om, at jeg som præst skal bære et menneske. For mig ligger diakonien også i, at Jesus bærer os alle sammen, og derfor er diakonien også hjælp til selvhjælp”.

Mange mennesker står måske et svært sted i livet med store udfordringer eller på andre måder i lidelse, når de kommer til kirken og søger hjælp eller samvær. Derfor er det for Tabitha Burrell også vigtigt at give det særlige budskab videre: Der er virkelig også brug for dig her i verden! 

Et tæt samspil

I tidens medier og presse bliver mennesker ofte beskrevet som ressourcestærke eller ressourcesvage. Ja, måske bliver mennesker endda italesat som en ældrebyrde eller henvist til at være et CPR-nummer. For Tabitha Burrell har kirken et særligt blik, der ser ethvert menneske som en værdi i sig selv, hvor ingen er ressourcestærke eller ressourcesvage. Mennesker er, som Tabitha formulerer det, bare en ressource, punktum: ”Og det er noget, man blomstrer af – det er noget, man udvikler sig af”, siger hun. Der kommer nemlig så en ny dimension til samfundets fortælling om mennesket, og den dimension er kirken afsender af. 

Arbejdet i Nygårdskirken foregår i tæt samarbejde med andre af kommunens tilbud. Og det er både så institutionerne kan hjælpe hinanden med sociale tiltag, og så kirke og kommune ikke ”konkurrerer” om brugere ved arrangementer på de samme tidspunkter og dage.

Nygårdskirkens frugtbare samarbejde med andre institutioner og steder i kommunen, kulminerede med en velbesøgt Sankthansaften i 2022. Aftenen arrangerede Nygårdskirken i samarbejde med et boligselskab og et aktivitetshus i området. Og det er noget, som kan gøre en forskel for mange mennesker: ”Tit skal der ikke så meget til. Mennesker får meget ud af at blive set, hørt og anerkendt. Og nogle gange skal man bare være i situationen eller i følelsen med sit medmenneske. Det er også det, diakonien handler om: At møde og at se et andet menneske”, påpeger Tabitha Burrell.

Præst Tabitha Burrell laver aftenandagter med lystænding