Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Offentligt møde om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd

I henhold til bekendtgørelse nr. 1463 af 27. juni 2021 afholdes offentligt møde om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd

Tirsdag den 31. august 2021 kl. 19.00
i Annexgården
Brøndbyøstervej 117B
2605 Brøndby

med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent
2) Redegørelse for provstiudvalgets virksomhed.
3) Redegørelse for stiftsrådets virksomhed.
4) Gennemgang af reglerne for valg til provstiudvalg og stiftsråd.
5) Fastsættelse af antal læge medlemmer til provstiudvalg, jf. § 1.
6) Valg af valgbestyrelsen, som har ansvar for valg af menighedsrepræsentanter og valg af præsterepræsentant til provstiudvalg samt for valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd.
7) Drøftelse og eventuel opstilling af kandidater til henholdsvis valg af menighedsrepræsentant til provstiudvalg, valg af præsterepræsentant til provstiudvalg og valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd.

Alle, der deltager i mødet, har tale- og forslagsret. Ved afstemning om det i dagsordenens pkt. 5 nævnte spørgsmål er det alene medlemmer af menighedsrådene, der er stemmeberettigede. Ved afstemning om de i dagsordenens pkt. 6 nævnte spørgsmål er det ligeledes alene medlemmer af menighedsrådene, der er stemmeberettigede. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller pr. brev.

Efter ovennævnte møde afholdes nyt møde for medlemmerne af menighedsrådene i Glostrup Provsti vedrørende valg til bestyrelsen for Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen:

Dagsorden:

1) Valg af dirigent.
2) Redegørelse for vedtægt for Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen.
3) Valg af 1 menighedsrådsmedlem fra Glostrup Provsti
4) Valg af stedfortræder for den i pkt. 3 valgte repræsentant.