En pilgrimsvandring er en ældgammel tradition, som giver vandreren mulighed for ikke alene en rejse i det åbne naturrum, fra en destination til en anden. Men i lige så høj grad en indre vandring, der åbner for ro og eftertænksomhed.

Vestegnens Folkekirker tilbyder også i år en række ture, hvor fordybelse og stilhed går hånd i hånd med smukke naturoplevelser under hviskende trækroner, langs boblende vandløb, over grønne enge og brusende strande på den københavnske vestegn.

I en travl hverdag med mange gøremål og høje omdrejninger kan det være svært at nå at komme ned i tempo og få ro til at finde ind til sig selv og mærke efter, hvad der er vigtigt i livet. Prøv at tage med på en pilgrimsvandring som en anledning til at stoppe lidt op.

Pilgrimsvandringer er for alle og er hverken fysisk krævende eller årstids-afhængige. Alt, hvad det kræver, er et åbent sind og et par gode sko.

Folder om alle vandringer - klik på billedet

 

Forårsvandring Liv og Vækst

Søndag den 5. maj kl. 11.30 • Mødested: Østervangkirken • Turens længde: ca. 6 km Vandringens ledere: Malene H Lundquist, 6155 3275 og Elisabeth Arendt, 2913 6343

"At gå det daglige velbefindende til"

Lørdag den 26. maj kl. 9.30 • Mødested: Vallensbæk Kirke • Turens længde: 5 km og 10 km Vandringens leder: Lise Olsen, 3028 1401

"At blive ledt ad rette stier"

Torsdag den 6. juni kl. 16.30 • Mødested: Opstandelseskirken • Turens længde: 6-8 km Tilmelding til T: 4262 2393 • Vandringens ledere: Henrik Friberg og Marianne Fischer

Sommervandring langs Porsemosen

Søndag den 7. juli kl. 11.00 • Mødested: Herstedvester Kirke • Turens længde: 7 km Vandringens leder: Marianne Kristensen, 2331 7137

Vandring med refleksioner

Søndag den 18. august kl. 16.30 • Mødested: Brøndby Strand Kirke • Turens længde: 1 time i rask tempo • Vandringens leder: Peter Sander, 2941 4247

Nu falmer skoven-vandring

Søndag den 15. september kl. 11.30 • Mødested: Østervangkirken • Turens længde: 6-8 km Vandringens ledere: Malene H Lundquist, 6155 3275 og Elisabeth Arendt, 2913 6343